FILMAFTEN - Watching People Watching Birds - KALUNDBORG:DOX

Fugledegård-Tissø Vikingecenter

Bakkendrupvej 28, 4480 Store Fuglede

undefined

Beskrivelse

KALUNDBORG:DOX præsenterer Watching People Watching Birds

Kom med til en særlig filmaften på Fugledegård–Tissø Vikingecenter, hvor vi sammen med Dansk Ornitologisk Forening dykker ned i fascinationen af fugle og dem, der elsker at kigge på dem.

I dokumentarfilmen Watching People Watching Birds møder vi alt fra passionerede hobby-ornitologer til den amerikanske forfatter Jonathan Franzen, der sætter ord på glæden ved de frie fugle. Filmen skifter fokus fra fuglene i linsen til menneskene bag kikkerten – og viser, hvordan fuglekiggeri kan være både meningsfuldt, rørende og humoristisk.

Arrangementet starter med et kort oplæg ved Allan fra DOF og Julie fra Fugledegård, før  filmen vises i salen blandt Fugledegårds egen fugleudstilling. Efter filmen kan du få en snak med Allan om livet som fuglekigger, udforske udstillingen i aftentimerne eller tage et kig forbi butikken.

Kom også gerne før start og oplev fugletårnet og fugleskjulet ved Tissø – især smukt i aftenskumringen.

Om filmen

Instruktør og producenter: Michael Loeken og Ulrike Franke.

Verden over forsvinder fuglebestande, mens flere og flere mennesker finder ro, mening og fællesskab i at observere fugle. Med både humor og melankoli tegner filmen et portræt af en planet i forandring – og de dedikerede fuglekiggere, som kæmper for at bevare naturens fjerklædte skatte.

Filmen er på tysk med danske undertekster. 

Program

18:00 – 18:30 Dørene åbner. Mulighed for at købe drikkevarer og snacks i butikken – som du også er velkommen til at tage med ind til filmen.
18:30 – 19:00 Velkomst og oplæg
19:00 – 20:30 Filmvisning
20:30 – 21:00 Snak med DOF og besøg i udstillingen
21:15 Tak for i aften

Praktisk information

📍 Fugledegård, Bakkendrupvej 28, 4480 St. Fuglede
🕒 Kl. 18:00 – 21:15
📅 11. marts
🎟️ Billetten inkluderer oplæg, filmvisning og adgang til udstillingen.

KALUNDBORG:DOX gennemføres i samarbejde med CPH:DOX.

Pris

45,00 kr.