Mørkning ved søen

Fugledegård-Tissø Vikingecenter

Bakkendrupvej 28, 4480 Store Fuglede

Oplev mørkning ved Tissø med stilhed, enkel sang og guidet meditation, mens dagen glider over i nat. Afslut med Fugledegårds vikingeudstilling ”by night” i levende lys.

undefined

Beskrivelse

Mørkning ved søen 🌙✨

Den 27. januar 2026 mødes vi på højdedraget ved Fugledegård-Tissø Vikingecenter med udsigt over Tissø for at holde mørkning. 

At holde mørkning er en gammel skik, hvor vores formødre og forfædre markerede overgangen fra lys til mørke. Her møder vi mørket uden at modarbejde det, lader kroppen omstille sig fra dag til nat og oplever en stille stund med dyb tilstedeværelse og forbundethed.

Vi samles ved solnedgang i skumringen. Her sidder vi sammen i stilhed efter en kort introduktion. Mens mørket tager til synger vi intuitivt sammen - helt enkelt og blidt.  Alle kan være med - det kræver ingen særlig sangstemme. Vi forbinder os med naturen og mørket gennem en enkel, guidet meditation og deler også stilheden sammen. Efter en times tid tænder vi ilden og Fugledegård byder på urtete. Ved ilden kan vi dele vores oplevelser med det magiske skift og lade det hele lande. 

Som afslutning kan du opleve Fugledegårds vikingeudstilling ”by night” med levende lys. 

Mørkningen faciliteres af BirgitteHelena Winther fra Kraftsang, intuitiv sanger og stemmealkymist, som gennem mange år har arbejdet med stemmens kraft, naturkraft og årets gang i naturen. www.kraftsang.dk

Praktisk info:

  • Tid: tirsdag den 27. januar 2026, kl. 16.30–18.30
  • Mødested: Bålpladsen mod Tissø, Bakkendrupvej 28, 4480 St. Fuglede
  • Parkering: gratis
  • Pris: 100 kr inkl. urtete
  • Tag varmt tøj på efter vejr og vind. I tilfælde af regn aflyses arrangementet.

Pris

100,00 kr.