SOLFESTIVAL 2026
Fugledegård-Tissø Vikingecenter
Bakkendrupvej 28, 4480 Store Fuglede
Kom med til Solfestival på Fugledegaard ved Tissø – en hjertevarm endagsfestival, hvor fortid møder nutid gennem kultur, fordybelse, musik, kunst og fællesskab, og hvor vi sammen hylder solen, naturen og den kulturhistorie, der binder stedet sammen.
Beskrivelse
Hvad er Solfestival?
Efterårsjævndøgn er tidspunktet hvor lys og mørke står i balance. I det oldnordiske årshjul er der fire ildfester og fire solfester, hvor efterårsjævndøgn er én af solfesterne. Det markerer overgangen i solens cyklus og naturens skifte mod efterår, og Solfestival er skabt som en festivaloplevelse hvor vi byder efterårssolen velkommen og takker for det lys, der har været i den forgangne sommer.
Fordybelse
Dagen byder på aktiviteter, der kredser om fordybelse, natur, ritualer og nærvær. Her inviteres du og hele familien til at samles om og i naturen, deltage i inspirerende, sanselige og sjove workshops og nyde kunst, oplæg, koncerter og god mad. Du kan også gå på opdagelse i festivalpladsens spændende atmosfære og opleve Solfestivals stemning i eget tempo.
Tissø Vikingerne
Til Solfestival kan du møde Tissø Vikingerne, som skaber liv på pladsen med håndværk, formidling, ritualer og aktiviteter for både børn og voksne. Gå på opdagelse i de levende værksteder og stemningsfulde boder, og smag street food inspireret af vikingetiden.
Solfestival for børn
Der er sjove og hyggelige aktiviteter for både store og små. Man kan fordybe sig i fantasifuld krea med soltema, hygge om bålet ved den skønne shelterplads, danse med til de stemningsfulde koncerter, og lære om vikinger og solens kraft. Børn og familier kan også møde Dansk Ornitologisk Forening med deres Ørneklub og komme tættere på naturens fugle - ligesom vores forforældre gjorde.
PROGRAMMET OPDATERES LØBENDE
MUSIK - KUNST - FORDYBELSE - VIKINGER - NATUR - RITUALER - ARKÆOLOGI
Billetinfo
Voksne 125 kr. (150 kr. i indgang)
Børn 0-3 år gratis
Børn u/12 år 65 kr.