Valborg-Koncert med "Nordic meets Africa"/oldnordisk årshjul, meditation, lydlandskaber
Fugledegård-Tissø Vikingecenter
Bakkendrupvej 28, 4480 Store Fuglede
Kom til meditationskoncert i anledning af Valborg aften som er en højtid i det oldnordiske årshjul, hvor man fejrer forårets kraft og hilser sommerens komme. Du inviteres til en særlig stund med intuitiv sang krydret med indfølende percussion i de smukke, rustikke omgivelser på Fugledegård/Tissø Vikingecenter på Vestsjælland.
Beskrivelse
Kulturnetværket GNIST! præsenterer duo’en Nordic meets Africa, som vil tage dig med på en blid, vuggende lydrejse, der bringer ro og nærvær i kroppen og sindet. Du vil få en anderledes lyd- og musikoplevelse hvor hele din krop aktiveres og bliver lyttende og modtagende. Undervejs guides du på en helt enkel meditatationsrejse støttet af musikken og lyden i rummet, og inviteres til at synge med selv på udvalgte tidspunkter, hvis du har lyst. Oplevelsen er for alle uanset kendskab til meditiation, og det kræver ej heller en særlig sangstemme for at synge med.
Nordic meets Africa består af BirgitteHelena Winther og Sylvester Agbedoglo. BirgitteHelena er intuitiv sanger og stemme alkymist og har de sidste 15 år beskæftiget sig med stemmens kraft som terapeut, underviser og facilitator. Sylvester er master drummer fra Togo, Vestafrika. Han mestrer trommernes hemmelige sprog og understøtter på helt særlig vis BirgitteHelenas intuitive sang.
Velkommen til denne særlige aften hvor fejrer Valborg højtiden med urkraft, nærvær og fordybelse.
Fugledegårds café og vikingeudstilling har åbent under arrangementet, så det vil også være muligt at købe en dejlig kop the/kaffe og gå på opdagelse i kulturhistoriens mystik.
GNIST! medlemmer får rabat på billetterne. Kontakt Kulturnetværket GNIST på Facebook for at blive medlem https://www.facebook.com/profile.php?id=61562974281557 eller skriv til kulturgnist@gmail.com. Du vil få en rabatkode til billetten, når du er meldt ind.
Billet: 100 kr.
GNIST! medlem: 75 kr.
Du kan købe billetter her: https://vikingecenter.billetexpressen.dk