Vikinge-langbordsmiddag til SOLFESTIVAL

Fugledegård-Tissø Vikingecenter

Bakkendrupvej 28, 4480 Store Fuglede

undefined
2 billede(r)

Beskrivelse

Langbordsmiddag med udsigt til stormandens residens ved Tissø

Når Fugledegård-Tissø Vikingecenter lørdag den 20. september inviterer til SOLFESTIVAL, gentager Tissø Vikingerne succesen med Vikinge StreetFood – og byder samtidig på en særlig oplevelse: en stemningsfuld langbordsmiddag med udsigt til stormandens residens ved bredden af Tissø.

Langbordsmiddag

Tag plads ved langbordet og nyd et måltid inspireret af vikingernes køkken. Under middagen fortælles historier fra Valhal – måske deltager stormanden selv, måske blot i ånden… Middagen varer fra kl. 13.00-14.30. 

Menuen

Menuen er tilberedt med respekt for vikingernes smag og traditioner. Vi serverer helstegt pattegris med fladbrød og grønt, og til dessert byder vi på Iduns Fristelse, en dessert med bl.a. æbler, honning og skyr.  

OBS: Vi ved, at ikke alle spiser gris – vær derfor opmærksom på menuen før billetkøb. Allergener oplyses gerne.

Drikkevarer

I prisen indgår et lille glas mjød fra Mjødgård samt vand ad libitum. 

Billetter

Pris: 150 kr. pr. kuvert. Der er et begrænset antal pladser, så køb din billet i forsalg via vikingecenter.billetexpressen.dk – hvis der er pladser tilbage, vil det også være muligt at købe en madbillet direkte ved vikingernes madbod på festivalpladsen.

SOLFESTIVAL

Middagen er en del af SOLFESTIVAL, som du kan læse mere om og sikre din billet til på www.vikingecenter.dk/solfestival